Joomla
Workshop om hjemmesidesystemet Joomla 11. juni 2009
DKUUG indbyder til workshop i hjemmesidesystemet Joomla, Torsdag d. 11. juni 2009 kl 19:00-21:30, På Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.
Denne aften bliver du introduceret til opensource CMS-systemet Joomla. Joomla er et af de mest udbredte og anerkendte openSource CMS-systemer i verden. Mange billige danske webhoteller tilbyder Joomla-installationer. Joomla har et meget nemt tilgængeligt administrationsmodul, og Joomla har en ultraflad indlærringskurve.
Joomla er programmeret i PHP, som bekendt har dansk opfinder. Du kan nemt downloade mange flotte designs til Joomla og nettet er fuld af udvidelses-moduler, som installeres nemt. Fx forum, kalender, galleri, menusystem, youtubeplugin, samt communitymoduler, OSV.
Joomla er et udmærket nemt tilgængeligt hjemmesidesystem til den lille iværksættervirksomhed, sportsklubben, eller spejderdistriktet, men større organisationer benytter også Joomla fx Arriva og Dansk Skoleskak. Medbring venligst bærbar PC (den må gerne have et properitært OS). Efter kort powerpointpræsentation installerer vi database(MySQL) og PHP, samt server lokalt på din PC.
Herefter downloader vi Joomla og sætter det op med danske sprogfiler. Herefter sætter vi et flot design på siden, og du skriver din første Joomlahjemmeside og indsætter billeder ganske nemt.
Så går det derudaf med installation og konfiguration af moduler fx debatforum osv. Vi vil også debattere relevante webhoteller til Joomla. Powerpointslides mv kan downloades på www.thrane.biz/joomla, nogle dage før workshoppen.
Alle dagligdags IT-brugere kan være med i denne workshop, men garvede webmastere og fagfolk kan forhåbentligt også hente lidt inspiration, på denne hyggelige juniaften.
Oplægsholder er Carsten Thrane, Datamatiker, carsten@thrane.biz, alle henvendelser er velkomne. Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG og KLID. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningeres medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr per aften. Tilmelding bedes sendt til keld@dkuug.dk per email, med angivelse af medlemskab af DKUUG, KLID eller anden forening, eller om man ikke er medlem af nogen samarbejdende forening. Vel mødt Keld Simonsen DKUUG/KLB