Det Zyge Kuld
Skrevet af Carsten Thrane | 6. juni 2009
At afskaffe Kongehuset, det er da nok noget af det tåbeligste jeg har set længe, men når det kommer fra en fraktion af unge radikale kvinder som vistnok kalder sig Det Syge Kuld så bliver man jo ikke forbavset. Naturligvis skal vi ikke afskaffe Kongehuset.
En minifraktion af unge radikale kvinder, som vistnok kalder sig Det Syge Kuld(DSK) foreslår, at vi afskaffer Kongehuset. Har det Syge Kuld mån overvejet at, hvis man afskaffede Kongehuset imorgen, så ville taburetklæbende landsfadertyper som Anders Fogh Rasmussen straks være i spil til en præsidentpost i Danmark. Syns Det Syge Kuld egentlig ikke selv, at vi snart har fået nok af ham? Det ville se kønt ud omkring nytår: nytårstale af Præsident Anders Fogh Rasmussen, og dagen efter nytårstale af Statsminister Lars Lykke Rasmussen, champagnen kommer nok til at smage lidt bittert. Måske ønsker Det ZindZyge Kuld, at se deres forhenværende overlærerinde Marianne Jelved som præsident af Danmark, nu hun aldrig nåede at blive statsminister? DSK skulle hellere bruge tid på, at forny radikal immigrationspolitik i stedet for disse akademiske tossetanker. Så kunne det jo være, at RV sniger sig op over spærregrænsen ved næste valg.
Det kan meget vel være, at vores kongehus nogle gange virker latteligt og forældet, men jeg syns de er latterlige på den fede måde.
Utroligt, at der stadig er nogle unge radikaler tilbage. Jeg troede forlængst de alle var gået til i andre syge kuld og partier som BC, LA, NA og SF.
Stakkels radikaler, som snart er under spærregrænsen, man forstår sku’ hvorfor.
http://avisen.dk/blogs/cthrane/det-zyge-kuld_22110.aspx
Redigeret uddrag trykt i EB dd
Emner: Borgerligt Centrum, Fogh, Kongehuset, Liberal Alliance, Ny Alliance, Radikale Venstre | No Comments »
Tør politiet rydde en moske?
Skrevet af Carsten Thrane | 24. maj 2009
Politiet er parat til, at rydde en kristen dansk kirke når asylsøgerne skal hjem, men er politiet også beredte til, at rydde en moske i Danmark?
De afviste asylsøgere begår en stor taktisk fejl ved, at besætte en kirke, forældet tankegang. De skulle have besat en af de 130 moskeer som findes i Danmark, i stedet for.
Det danske politi ville aldrig i livet turde rydde en muslimsk moske af frygt for, at det vil sætte gang i en ny Muhammedkrise 3.0. Og politiet har iøvrigt slet ikke tid, de skal jo også passe SAS-Superligaen. Hvis politiet rydder en moske vil de muslimske lande straks indklage Danmark for FN, og et kæmpetal af menneskerettigheds-organisationer, og det danske flag vil igen blive brændt af i gaderne i Mellemøsten. Rydning af en moske vil sætte osteeksporten på hold, og ingen ønsker en Muhammedkrise lige midt i en EU-valgkamp, det skulle da lige være Dansk Folkeparti.
Et forslag til kompromis kunne jo være, at irakkerne lader sig døbe nu de har forvildet sig ind i en kirke, og så til gengæld får lov, at blive i Danmark, folkekirkens medlemstal har været vigende længe.
Redigeret uddrag trykt i EB 23/5-2009
Emner: Indvandring, Islam | No Comments »
Et FaderFallitHus
Skrevet af Carsten Thrane | 22. maj 2009
Gi os Ungergrunden tilbage
Ruth Evensen har åbentbart ikke de højere magter med sig når hun skal investere i fast ejendom. Finanskrisen rammer mange, og Gud har nok bestemt, at Ruth skulle have sig en finansiel lærestreg pga hendes ukristelige adfærd. Ruth bør omgående omdøbe hendes lille sekt Faderhuset til Fallitfaderhuset.
Gud ser alt, det samme gør skattevæsnet, og de burde også kikke Ruth efter i kortene. Det vil ikke komme bag på mig, hvis Ruth er en kriminel skattesvindler, at FallitFaderhuset er mistænkt for at mishandle børn gør det ikke bedre. Hvor ville det være godt, hvis Fonden Jagtvej 69 kunne købe ungdomshusgrunden på Nørrebro tilbage fra Ruths ukristelige fallitbo. Så kan der forhåbentligt skabes et nyt ungdomskulturhus der.
EB 22/5-2009
Emner: Religion | No Comments »
Luk Superligaen
Skrevet af Carsten Thrane | 18. maj 2009

Indstil superligaen og frigør politiet
Det er meningsløst, at tusindvis af politifolk skal spilde deres dyrebare overarbejdstid søndag efter søndag på noget så ligegyldigt som mænds leg med en bold.
Den danske superliga er blevet et hooliganhelvede, og DBU vil gøre det danske samfund og politiet en stor tjeneste ved, at indstille turneringen omgående. Derved kan politifolk bruge mere tid på bekæmpelse af bandekrig og menneskesmuglere. Politiet har også behov for mere tid til, at lære om IT.
Alternativt kunne man jo også aflyse hele det store klimatopmøde i december og forklare til de mange statschefer, at det danske politi ikke har tid til at passe på mødedeltagerne, da panserbasserne er til fodbold.
EB 18/5-2009
Emner: Klima, Lov og orden, Sport | No Comments »
Uenighedslisten
Skrevet af Carsten Thrane | 11. maj 2009
EL-eksklusion: Så kender vi kommunisterne igen.
Enhedslisten ekskluderede Bededag et medlem fra Gentofte. Hans brøde var, at han havde oprettet en facebookgruppe på internettet. Så kender vi gammelkommunisterne igen. Den fri taleret har kommunisterne aldrig haft det let med. I stedet for at skændes internt skulle det lille parti måske tage sig sammen, og råbe regeringen op omkring danskernes sundhedsproblemer, arbejdsløshed og klimakatastrofen. Men de dårlige meningsmålinger får åbentbart partiet til, at spilde tiden med, at finde interne syndebukke.
EB 11/5-2009
Emner: Enhedslisten | No Comments »
Bendtsen på gale veje
Skrevet af Carsten Thrane | 11. maj 2009
Glem Tyrkiet, men hvad med Ukraine?
Det er godt nok underligt, at de konservatives spidskandidat til EU-parlamentsvalget i juni Bendt Bendtsen har udtalt, at Tyrkiet aldrig skal optages i EU, for det er jo slet ikke den officielle konservative politik. Udenrigsminister Per Stig Møller går jo stadig og lover tyrkerne medlemsskab. EU skal glemme alt om Tyrkiet og så kan EU kikke på Ukraine i stedet for.
Sikkerhedspolitisk ville det være en stor gevinst for EU, at få Ukraine med. Ukraine er et smuk land, og blev tidligere betegnet som Europas kornkammer. Religionen i Ukraine ligner lidt den, som andre EU-lande har.
EB 5/5-2009
Emner: EU, Konservative | No Comments »
KystbaneSocialister
Skrevet af Carsten Thrane | 29. april 2009

Mindre velstående pensionerede folkesocialister fik et enestaaende tilbud om, at sove på gulvet i en gymnastiksal i forbindelse med SF’s kongres i weekenden.
Det er godt gjort, at Villy Søvndal lader gamle pensionister sove paa det raa gulv i en gymnastiksal i forbindelse med SF’s årsmøde, medens Villy selv er indkvarteret på et 7-stjernet hotel.
SF bliver nok aldrig et parti, som taler de gamles sag. Gamle, som i deres unge dage var med til at skabe velfærdsstaten. Det er snart kun Dansk Folkeparti, som virkelig taler pensionisternes sag.
Det er utroligt, at Villys spindoktorer ikke har tænkt på, at defakto klassedelingen af landsmødet sender meget problematiske politiske signaler.
Toppen af SF ligner mere og mere det bedre borgerskab, kystbanesocialisme hedder det vidst?
Er SF blevet samlingspunkt for den akademiske middelklasses politisk korrekte bedre børn?
Jeg ville ikke blive forbavset, hvis der blev danset Les Lanciers til årsmødefesten af smokingklædte kavallerer?
Partiet har altid elsket det multikulrelle, og derfor gad jeg egentligt godt vide, hvormange nydanskere, som var repræsenteret til SF’s årmødet?
Tryk lettere redigeret og forkortet i EB 27/4-2009
Emner: Socialistisk Folkeparti | No Comments »
Venstres kvindeproblem
Skrevet af Carsten Thrane | 14. april 2009

Vælg en kvinde til næstformand, fx Ellen Trane Nørby
Lars Løkke håber og tror, at han får mere X-faktor ved, at omgive sig med 2 nye yngre kvindelige ministre. Udnævnelserne gør Venstres egentlige problem til en tilståelsessag: Venstre har et seriøst kvindeproblem.
Mandsdomineret bondeparti
Løsningen kunne være, at kvinderne blev stærkere repræsenteret i det mandsdominerede bondepartis organisation. V’s græsrødder kunne jo overveje, at opstille en kvindelig næstformands-kandidat.
Næstmandskandidat Kristian Jensen bliver jo ikke kvinde af, at hans stemme ikke er gået i overgang, og at han har hvepsetalje, vel?
Hvad med, at opstille Ellen Trane Nørby eller Inger Støjberg?
EkstraBladet dd
Emner: Venstre | No Comments »
Danmark vs. Tyrkiet: 2-0
Skrevet af Carsten Thrane | 8. april 2009

EB dd
Emner: Fogh, Islam, Udenrigs | No Comments »
Rasmussen III bliver en overgangsfigur
Skrevet af Carsten Thrane | 6. april 2009

Alt tyder på at Lars Løkke Rasmussen kun bliver en parantes i dansk politik som statsminister.
Løkke er et alt for nemt bytte for oppositionen, og kommer maximalt til at spille en rolle som overgangsfigur, til vi får et valg og en ny statsminister. Jeg fatter ikke hvorfor garvede AFR ikke kan se det. AFR burde pege på Lene Espersen som hans efterfølger isf Løkke. Det ville have givet bedre stabilitet for den borgerlige regering, og dermed også for Danmark.
Men nu vi har fået Løkke som statsminister kan han jo passende starte hans statsministerkarriere med, at udrede hvorfor han brugte det falske navn “Jensen” når han overnattede på luderhoteller i København for et par år siden. Det har han vidst aldrig helt forklaret hans vælgere, og hele det danske folk som han nu er den fremmeste talsmand for.
Forkortet lettere redigeret udgave trykt i EB dd
Emner: Fogh, Konservative, Venstre | No Comments »
Pressens følgetoner: Khader, Bagger og Fogh
Skrevet af Carsten Thrane | 4. april 2009
Khader, Bagger og Fogh
For 1½ år siden kunne alle få alt at vide om Ny Alliance, og hver en nullermand i Khaders lommer var på forsiderne. Omkring jul gik IT-Factory juleeventyret amok i pressen, og der er allerede trykt en hel regnskov af bøger om Bagger. Men bare rolig, en ny føljeton kan begynde. Eventyret om Foghs jobsøgning blev det helt store show.
Emner: Fogh | No Comments »
Tyrkerne har diskvalificeret sig selv til EU
Skrevet af Carsten Thrane | 4. april 2009

Tyrkiet truer med, at nedlægge veto imod, at Anders Fogh bliver NATO-chef. Tyrkerne har en anden opfattelse af ytringsfrihed end Fogh. Hvordan kunne det så ikke gå, hvis Tyrkiet blev medlem af EU? Vil Tyrkiet så vetoe samtlige fællesbeslutninger i EU, som alle de andre europæiske folk slutter op om?
Hvis Tyrkiet blev medlem af EU, så ville EU da hurtigt gå op i limningen. Tumulten omkring Foghs jobsøgning i NATO viser, at Tyrkiet slet ikke er voksent nok til, at samarbejde med de europæiske nationer. Og iøvrigt ligger Tyrkiet jo altså slet ikke i Europa.
Trykt i EB 3/4-2009
Emner: EU, Fogh | No Comments »
Helle ånder lettet op
Skrevet af Carsten Thrane | 27. marts 2009
En politisk mytoman takker af
Ritt lovede 5000 boliger, de blev bare aldrig bygget. Og den sande grund til, at Ritt løber af pladsen øøøøhhh er naturligvis, at hun nu bliver afsløret i, at have stukket Københavnerne en vaskeægte Stein Bagger-løgn lige op øhhhh i snuden. At hun kunne øhhhh skaffe 5000 lejligheder, men det var altså en øhhhh and.
Ritt siger, at hun øhhhh går fordi styret er for tungt.
Ja, det er der rigtigt meget folkestyre der er, men det var altså øhhhh ikke for tungt for alle de andre S-forgængere på taburetten igennem de sidste 100 år. Og Ritt ville jo nok øøøøøhhhh foretrække diktatur.
Helle Thorning-Schmidth har strax i en rævetårevæddet afskedstale udtalt med rævesorg i sindet, at øøøøhhh grunden til at HTS meldte sig ind i øhhhh S, var profiler som Ritt.
Men i KBH har Ritt igennem de seneste år været en hovedårsag til at mange har meldt sig ud af øhhhh S.
Hvilke uopdagede skeletter efterlader Ritt mån?
En efter en har store og små profiler forladt S i KBH i protest mod Ritts diktatur. Og Ritt
har på perfideste facon givet de degraderede et iskoldt spark i røven på vej ud af svingdøren.
S’ topledelse kunne jo ikke blive ved med, at glo passivt på, at S i København er ved at gå op i limningen,
og falde totalt fra hinanden, samtidigt med, at Ritt indgik den ene komplet illoyale studehandel efter den anden på Rådhuset.
Ritt efterlader et rådhus i totalt splid med sig selv, og jeg gruer for, hvilke skelletter, som nu kan falde ud af skabet efter Ritt når nye folk nu må tage over.
Ritt siger selv at grunden til, at hun trækker sig er at der er behov for unge folk som kan tage et langt træk, førhen mente hun at det var vigtigt med erfaring. Og man må sige at Ritt har masser af erfaring. Det skal jeg lige love for. Ritt har stor erfaring med iskolde perfide personangreb, splid, bagholdsangreb, og del og hersk. Den slags spidskompetancer kan ikke løse de mange problemer i hovedstaden.
Man kan kun gætte på om Ritts mange svigt og brudte valgløfter har fået S’ topledelse til at true Ritt med en dolk.
Ritt har tænkt sig at sidde og varme stolen og hæve overborgmesterløn frem til nytår, selvom Ritt jo er en død and fra nu af og frem til nytår. Hun bør naturligvis trække sig omgående.
Helle Thorning-Smidth må være ultralettet over, at hun nu ikke skal være bange for veltilrettelagte bagholdsangreb fra den vinkel, fra gamle altid formands-misundelige Ritt Bjerregaard.
Redigeret uddrag trykt i EB dd
Emner: Socialdemokraterne | No Comments »
Bispevalg: Giv folket stemmeret, de betaler kirkeskat
Skrevet af Carsten Thrane | 17. marts 2009
I København skal der vælges ny biskop, men menige borgere får ikke stemmeret til valget, også selvom de møgsommeligt har betalt deres kirkeskat.
Kun den udvalgte skare af menighedsrådmedlemmer får lov at afgive en stemme. Det hele lugter lidt fagbevægelsen? I Danmark har vi tradition for, at demokrati og næstekærlighed følges ad.
Forretningsordnen for den slags valg bør omgående ændres, så alle betalende medlemmer af Folkekirken i området opnår stemmeret, som de så fx kan udøve via internettet.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/bispevalg-i-koebenhavn
Emner: Demokrati | No Comments »
KLIMA: Sportsprins Frede kan lære af engelske Charles
Skrevet af Carsten Thrane | 15. marts 2009
Den engelske kronpris Charles slår nu et ordentligt slag for miljøet og klimaet.
Charles taler varmt for at vi skal redde naturen. Charles mener, at virksomheder og stater bør samarbejde om at redde miljøet for at undgå naturkatastrofer. Men hvor er det danske kongehus henne i denne vigtige miljø-debat? Vores egen kronprins Frederik er godt nok meget interesseret i sport og Olympiske Lege, men burde Frederik ikke også interesserer sig lidt for verdens fremtid som hans engelske kollega.
Tryk i EB dd, svagt redigeret
Emner: Klima, Kongehuset | No Comments »
Bandekrig
Skrevet af Carsten Thrane | 12. marts 2009
Bandekrig og Muhammedkrise 3.0 kan blive en stærk cocktail
Bandekrigen har indtil videre været hæftig, men jeg gruer for, hvad der sker, hvis bandekrigen får følgeskab af endnu en Muhammedkrise. Kombinationen bliver en stærk cocktail. Borgerkrigslignende tilstande kan blive en realitet i København. For at forebygge overgreb mod almindelige borgere i en sådan situation, kan myndighederne måske blive nødsaget til, at evakuere de lovlydigste ud fra deres lune lejligheder i brokvatererne, til nedlagte skoler beliggende på idylleriske småøer. Hvis pladsen slipper op i de forfaldne bygninger må teltlejre etableres. Det kan ende med, at blive ren ølejr for de evakuerede.
Afgør det ude på Amar
Københavns Kommune og banderne bør indgå en aftale om, at alt bandevold omgående flyttes ud på Amager Fælled. Bandekrigen kan afvikles i et ruff, hvis der oprettes en officiel skudzone derude i det tyndt befolkede område. Alle bandemedlemmerne kan så skyde på hinanden derude, uden at være til fare for civilbefolkningen. Kommunen bør opføre en tribune nær begivenhedernes gang, hvor civilister og pressekorps kan sidde og følge slaget, naturligvis imod betaling af entre.
Jeg er overbevist om, at publikummer fra den hele verden vil komme tilrejsende for, at opleve det danske fænomen på klods hold, medens det danske politi undtagelsesvis med vilje kikker den anden vej. Når banderne har slagtet hinanden tilpas meget, og resterne af banderne er blevet trætte af at lege krig, kan bandeopgøret afblæses. Derpå kan overskudet fra entreen fordeles til de faldnes efterladte og familier. Midler kan også anvendes til afholdelse af en bandekrigsafslutningsfest for alle københavnere og andet godtfolk.
Kebab farligere end bander
Banderkrig er langtfra den største dræber på Nørrebro. Fedende kebab, cheeseburgere, pizza, cola, og usund shawarma, som medfører blodpropper og hjerteanfald er skyld i langt flere civilisters dødsfald i Danmark, end de få mord som indvandrebander og rockere nogensinde har haft på samvittigheden. De mange burgere og colaer medfører fedme-sygdomme, og sukkersyge, som er en epidemisk udgift for rigets sygehuse. Og mange fremmedartede baciller i de stærke grillretter medfører ofte en del komplikationer i leverpostejsdanskens mavesæk, hvilket resulterer i koloenorme lægeudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Ovenihatten bliver de færreste kartoffeldanskere særligt mætte i længden af de orientalske delikatesser. Hvis politikerne investerer i tiltag, som får folket til, at spise mere sund kost, fx flere økologiske kartofler og rugbrød, isf at pøse penge ud til bandebekæmpelses-foranstaltninger, kan der reddes mange flere liv i Danmark. Civilisterne skal spise sundt, så kan banderne udrydde sig selv imens på skift.
Emner: Lov og orden | No Comments »
Fogh venter, og det kan være genialt
Skrevet af Carsten Thrane | 24. januar 2009
“NNEEEEJJJ HAN VENTER, det er genialt det der”
I den legendariske fodboldkamp mellem Uraguay og Danmark i 1986 som endte 6-1 til DK råber fodboldkommentator Svend Gehrs af en Michael Laudrup finte:”Nejj han venter, det er genialt det der”.
Det kan jo være at Fogh venter.
Fogh vil være EU-præsident og venter med at søge jobbet længst muligt
En vild analyse kan være, at Fogh rent faktisk gerne vil være med til cop15 dec2009, ligemeget hvad. Foghs internationale værdi stiger, hvis han leder cop15. Og hvis Obama dukker op i København december 2009(det arbejdes der formentlig på) så kommer Fogh virkelig til, at fremstå som en meget stor verdensstatsmand. Hvis Fogh også indfører euro i Danmark i januar 2010 er Foghs EU-stjerne meget høj.
Hvis Fogh virkelig er smart, så vil han helst være præsident i EU og går efter det. Natochef og lignende har klar anden-prioritet naturligvis. Med en cop15 succes i rykken kan Fogh bedre søge en EU-præsidentstilling. Hvorfor er det lige at Fogh tog til Paris for at mingle på Anne-Mettes 50års fødselsdag sommeren 2008? Får Fogh ikke præsidentstillingen kan han altid søge noget andet isf. Kommentator Thomas Larsen har skrevet, at Fogh bliver på sin pind 2009 med. Det kan være korrekt. Det behøver ikke være sådan, at Fogh hopper på en NATOpost eller lignende midt i 2009 for enhver pris.
Venstres arvefølgestrid
Venstres arveføge er ikke på plads pt. Det kan være sandt, at Fogh ikke vil efterlade V i intern splid mellem Jensen, Løkke, og Gade. Eftermæglet skal være på plads.
En fodboldspillers værdi stiger ofte efter VM og EM. Fogh har regnet ud, at han kan få den bedste internationale toppost, hvis han er vært for COP15. Det kan godt være, at Thomas Larsen har drukket for meget kaffe med Fogh, men i denne sag mener jeg faktisk, at der er en sandsynlighed for at Larsen skriver noget som er en god forudsigelse, nemli at Fogh vil blive på sin pind i 2009.
Det kan jo være at Fogh simpelthen er af den opfattelse at det faktisk er godt for landet/V’s politik at få banket alt det jobsnak af bordet. Og det viderebringer Thomas Larsen så som journalist. Jobsnakken skaber usikkerhed. Der er fortsat behov for arbejdsro til fx skattereform osv. Fogh har snart være statsminister i en dekade så et år fra eller til, hvad gør det?
Fogh venter og det kan være genialt det der??
Emner: EU, Fogh, Venstre | No Comments »
Bodegapolitik behøver slet ikke være ringe
Skrevet af Carsten Thrane | 19. januar 2009
Aamund vs. Thorning: Og hvad er der nu egentligt lige galt med “bodegapolitik”?
Asker Aamund kalder Helle Thornings lønloft til bankdirektørerne for “bodegapolitik”. Snobben Aamund kan kalde Helles udemærkede forslag hvad han vil, jeg kalder det sund fornuft. Og det gør de nok også henne på stamværthuset. Og hvad er der nu egentligt galt i, at lytte til hvad de almindelige borgere snakker om i landets små listige krostuer? Jeg er overbevidst om, at en del “bodegapolitik” da er noget mindre ringe end meget af parnassets. Hvis politikerne havde ført “bodegapolitik” i forhold til indvandring i 1990erne så kunne det være mange af Danmarks problemer havde været mindre i dag. Gad vide om den nyrige direktørsnob Asker Aamund senior nogensinde har sat sine ben på en ægte bodega?
Trykt i EB dd
Emner: Socialdemokraterne | No Comments »
Fredes bizarre bryllup i et udbombet lokum
Skrevet af Carsten Thrane | 17. januar 2009
Bizart bryllup
Aldeles bizart og afskyeligt, at Kronprins Frederik deltog i et bryllup i en skyttegrav i Afganistan. Kongehusets rolle i denne sag er en hån mod de faldnes familier.
Jeg finder det fuldstændigt afskyeligt, at Kronprins Frederik har deltaget i et bryllup i en skyttegrav i Afganistan endda som forlover. Frederiks deltagelse i den slags bizarre arrangementer er en hån mod de faldnes familier. Jeg har svært ved, at se det romantiske i en vielse i en kulisse af burkaer, vejsidebomber, og maskinpistoler. Afganistan-felttoget er ikke en skovtur eller et sportsshow, men blodig krig. Underligt, at Frede ikke kan se det selv.
Savner fortilfælde i Danmarkshistorien
Jeg har aldrig hørt om lignende bryllupper i DanmarksHistorien og slet ikke med deltagelse af en dansk kronprins. Ville Fredes farfar have deltaget i bryllup på Østfronten i sommeren 1942, Demjamskkedlen, med Frikorpset? Episoden savner fortilfælde i Danmarkshistorien.
Det er altid smukt når to mennesker elsker hinanden og vil giftes, men jeg håber da, at feltpræsten har forsøgt at tale bryllupsparret fra, at benytte helvedes forgård til deres borgerlige kærlighedscerimoni.
http://www.youtube.com/watch?v=20RldhK9354 Richard Wagner – Siegfried funeral march
http://www.youtube.com/watch?v=ARL2d2xJnqY Frikorps Danmark
Kort uddrag trykt i EB 16/1-2009
Emner: Kongehuset | No Comments »
Foghs grøntsags-moms
Skrevet af Carsten Thrane | 15. januar 2009
Uforståeligt, at Fogh nægter, at nedsætte momsen på økologiske grøntsager. Fogh vil åbentbart hellere give skattelettelser til de velbjergede i stedet for at nedsætte momsen på sunde fødevarer til den almindelige dansker. Berejste Fogh ved vel, at der i mange andre lande er forskellige momssatser på forskellige varergrupper. Hvis de fede danskeres vægt skal ned, så skal grønsagsmomsen også.
Grønt til folket
Foghs sagde ordet grøn ca. 20 gange i nytårstalen, men når folket kræver grønsager ser han rødt.
Uforståeligt, at Fogh nægter, at nedsætte momsen på økologiske grøntsager. Fogh vil åbentbart hellere give skattelettelser til de velbjergede/mest velstillede i stedet for at nedsætte momsen på sunde fødevarer til den almindelige dansker. Berejste Fogh ved vel, at der i mange andre lande er forskellige momssatser på forskellige varergrupper. Hvis de fede danskeres vægt skal ned, så skal grønsagsmomsen også. Forståeligt at folket stemmer rødt når Fogh ikke går ind for grønt til folket.
Vækker momsspørgsmålet negative erindringer om Foghs Ambisag?
Emner: Fogh | No Comments »